Fortælleren i denne roman af DeLillo, der i dansk oversættelse følger efter MAO II,1991, og Undervederden,1998, er leder af et institut for Hitlerstudier i en mindre amerikansk by, og hans særlige arbejde lægger da også sit præg på fortællingen, som imidlertid mest handler om familielivet med hans fjerde kone og sammenbragte børn. Og det er barske sager. Ikke sådan, at der er krig på kniven, men på den måde, at der konstant tales udenom og forbi. Der sker et kemiudslip i den lille by og konen involverer sig i et medicin-test-program, men hele tiden forekommer bogens personer at stå hinanden yderst fjernt. Bogen beskriver et koldt forbrugersamfund, som fortælleren end ikke reflekterer over. En velfortalt roman, som balancerer på kanten til det outrerede, men som her og der humoristisk rammer plet som satirisk sædeskildring.