"På andet nummer, "Ved Søndersø", begynder mine fødder at trippe under skrivebordet, mens Peter Butzbacks rustne stemme (...) inviterer inden for i et musikalsk rum (...), hvor autenticitet og ikke perfektionisme dyrkes. Der, hvor væggene farves af følelser fra en udtømmelig malerspand. Der, hvor en sang om høstblommer (...) ender med at blive en poetisk lækkerbidsken. Langsyns beat- og hippie-inspirerede rock ekkoer stadig af især Steppeulvene, men bandet er på mange måder så særegent, at man hurtigt fortrænger referencerne til Skaløe og co. Langsyn har meget på hjerte og fortæller det på en helt særlig måde på de otte (...) yderst velkomponerede sange, hvor også "Under fremmed lys" skal fremhæves for sin vokale intensitet og gribende guitarspil, mens farvel- og titelsangen emmer af lyrisk talent.".