I en lufthavn vandrer et ældre par af sted med et skrigende, næsten nyfødt spædbarn. Manden bander, og konen tøfler underdanigt bagefter. Det er startscenen, og forfatterens inspiration til en historie, som falder i to dele. I den første skildres, hvordan spædbarnets mor, Bianca, vender tilbage til sit missionske barndomshjem fra et ophold som lægepraktikant i Afrika, hvor barnet blev født. Det berøres, hvor store omkostninger, det indremissionske liv har, og vi oplever, hvordan Bianca udadtil viser en afslappet holdning til sin baggrund, men angiveligt stadig styres indadtil af love, der ikke kan betvivles. I andet afsnit følger læseren hendes ophold bl.a. på det afrikanske hospital, hvor hun møder love af samme ubønhørlighed, som kendes fra den vestjyske indremission. Hvor også dobbeltmoral og misbrug kan spille en rolle og derved øger normernes skruestik. Forfatteren har skrevet en fascinerende skæbnefortælling, der handler om individets ret, der øses detalje på detalje for at lade figurerne træde i karakter og øge miljøets troværdighed. Det virker, men resultatet er samtidigt, at der kræves meget af læserens opmærksomhed og overblik. Forfatterens forrige bøger har ligget højt på læsernes hitliste, og det vil denne givet også komme til.