Monolog forklædt som dialog. Smukke, lukkede digte åbner op og viser et menneskes kamp mod ensomheden. Anbefales til terapigrupper og ensomme - og alle som holder af god poesi.
Digtsuite med kortfattede prosalyriske digte. Digtene består af direkte henvendelser, ofte i imperativ form, til et du med råd om, hvad du'et kan eller bør gøre, hvis det bliver ensomt: "Nogen kalder dit navn som fra bunden af et mareridt. Tonen er uendelig trist, og du kan ikke genkende din stemme. Den er bange. / Snart er den kun en hvisken, et ekko af et skrig. / Lyt til din stemme og find ud af, hvad den vil dig. Den vil leve med dig, hvis du tør.".
Indadvendte, monologiske digte, som på elegant vis og med få midler skaber en dialog mellem et menneskes jeg og dets stemme. Idet digtene er indadvendte, er de også lukkede om sig selv, men alligevel formår de at åbne sig op for læseren. Det er terapeutisk og meningsfuldt. Egnet til læsekredse, terapigrupper og guidet fælles læsning.
Opsplitningen af jeg'et, dog i en noget mere dyster version, hvor sygdommen gøres til et du, ses bl.a. hos en yngre digter som Cecilie Lind i fx ScarykostEt digtet barn. For en mere metafiktiv behandling af forholdet mellem stemme og subjekt henvises til fx norske Monica Aasprongs Et digtet barnOpsplitningen af jeg'et, dog i en noget mere dyster version, hvor sygdommen gøres til et du, ses bl.a. hos en yngre digter som Cecilie Lind i fx Scarykost. For en mere metafiktiv behandling af forholdet mellem stemme og subjekt henvises til fx norske Monica Aasprongs .