Books / nonfiction for children

Hvor bor dyrene? : med folde-ud-billeder


Description


Billedbog om hvor dyrene bor og hvordan de lever og ernærer sig. Med omtale af: isfugl, spætte, bæver, natugle, muldvarp, myre, flagermus og egern.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. July 2000

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 14. July 2000

En billedfagbog der beskæftiger sig med dyrs levesteder. Den omhandler otte vidt forskellige dyr bl. a. isfuglen, bæveren, myren, natuglen og flagermusen. Teksten er temmelig fyldig og lidt vanskelig. Den er både beskrivende og oplysende med en hel del facts. Hvert dyr beskrives på et dobbeltopslag med folde-ud-flap, hvorunder der findes et slags tværsnit af det pågældende dyrs levested, så læseren kan studere dyrets unger og evt. sammenligne de forskellige dyrs leveforhold. På tekstsiden er der desuden små supplerende illustrationer. Ideen vil tiltale børn. Til oplæsning og samtale i børnehaveklasse i forbindelse med temaarbejder om dyr samt natur/teknik i 1. og 2. klasse. Selvlæsning først omkring 3. klasse. Bogen er god som inspirationskilde til selv eller sammen bagefter at læse mere og at gøre sine egne iagttagelser i naturen.


The libraries' assessment

d. 14. July 2000

By

By

Walther Knudsen

d. 14. July 2000

Præsentation af 8 dyr: isfugl, bæver, natugle, muldvarp, skovmyre, flagermus og egern med særlig vægt på deres bolig. Folde-ud-billederne er snarere blade-om-billeder da der er tale om halve sider som først viser dyrets bolig udefra og dernæst viser det indre. Den kortfattede tekst på venstresiderne fortæller om de enkelte dyr og deres bolig mens højresiden viser dyret i miljøet og ved boet. Trods bogens tysk-østrigske oprindelse er illustrationerne tilpas almen-europæiske. Nok kan isfuglen og bæveren kun med besvær kaldes danske dyr, men de stikker ikke meget af fra de andre som er velkendte. Illustrationerne er smukt naturalistiske, kun med et minimum af menneskeliggørelse af dyrene. Det faglige udbytte af bogen er ikke stort, almindelig omverdensorientering samt folde-ud-siderne er det som skal 'sælge' bogen til børn fra 5 år.



Information and editions