Books / fiction for children / humor

Hvor er Bennys bamse?


Description


Billedbog. Bennys bamse er forsvundet da han skal i seng. Hjulpet af dyrene på bedsteforældrenes gård går han på jagt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Dec. 1999

By

By

Lene Kristiansen

d. 14. Dec. 1999

Temaet er set før og det er Russel Aytos illustrationer, der gør denne bog for de mindste billedbogsbørn til noget særligt. Benny overnatter hos sine bedsteforældre men kan ved sengetid ikke finde sin bamse. Efter at alle er gået til ro går Benny på jagt på gården og undervejs får han følgeskab af de dyr han opsøger. Og jeg kan godt afsløre, uden at røbe for meget, at bogen har en happy end. Whybrow og Ayto har tidligere lavet Gnøff eller hvordan det lille tykke vortesvin fik en ven (99/31). Aytos tegnestil er i denne lidt mere spinkel og sød, og humoren har fået lov til at slå bedre igennem. Dyrene – på to tynde ben – er uimodståelige, ligesom de i deres iver konstant kæfter op med fare for at vække bedsteforældrene. Et trygt og sikkert hit ved sengetid – hvis altså husets bamser ikke har forvildet sig.


The libraries' assessment

d. 14. Dec. 1999

By

By

Else Kristensen (skole)

d. 14. Dec. 1999

Denne billedbog er bygget op over en lille sød og ufarlig historie, der egner sig til godnatoplæsning for de yngste. Benny er på ferie på landet hos sin bedstefar og bedstemor. En aften er bamse væk; bedsteforældre og Benny leder forgæves, og til sidst går Benny bedrøvet i seng. Midt om natten vågner han og savner sin bamse. Han lister sig med lommelygte ud i måneskinnet. Først får han følgeskab af hunden. De leder hos hønsene, der også går med. Til sidst er alle gårdens dyr med til at lede. De finder bamse hos grisemor, der tror at han er en af hendes små søde lyserøde grise. Benny får sin bamse, men han har smækket sig selv ude. Dyrene, der alle går på to ben, laver en pyramide, så han kan hoppe ind gennem vinduet på første sal tidsnok til at ligge artigt under dynen sammen med bamse, da bedstemor kigger ind, fordi hun har hørt noget. Dyrene er tegnet i en fantasifuld streg, og det gør sig godt, at de firbenede går på to ben. Deres ansigtsudtryk er meget sigende, og der er i det hele taget meget tegneserie over figurerne. Ind imellem er der anvendt talebobler. Bogens målgruppe er primært førskolebørn, men den kan også anvendes til oplæsning i børnehaveklasse/1. klasse.



Information and editions