En myldrebog med vikinger og andet godtfolk til alle fans af "gå på opdagelse" bøger. Kan bruges fra 3 år.
Forfatteren er kendt fra flere myldrebøger med forskellige temaer. Bl. a. Hvor er den lille dino?, 2009, og Hvor er den røde ridderhjelm?, 2009. I samme stil er denne myldrebog om den lille viking Rune, der ser til mens der bliver bygget et vikingeskib, som skal ud på togt. Hvert opslag er et nyt sted skibet kommer til og der er mange overraskelser af anakronistisk karakter. Den ledsagende tekst til billederne lægger op til, at man på alle opslag skal finde Rune og gå på opdagelse bl.a. gennem de forskellige runde og firkantede huller, der er på hver side.
Der er nu en ganske anseelig mængde myldre- og vrimmelbøger. Denne titel hører til de hyggelige og sødt humoristiske af slagsen.
Egentlig kan man vel aldrig få nok vrimmel- og myldrebøger, og er den underholdende med overraskende detaljer, som her, går man ikke galt i byen.