Hvor er du nu, min lille glade ven

I de tidligere udsendte novellesamlinger Landflygtig (66.45.22) og Vejen bort (71.43.87) havde Grete Povlsen efter min mening forset sig på en tilstræbt modernistisk prosa-lyrik, som hun ikke magtede. Derimod lykkedes et par noveller om stille eksistenser, skildret med enkle og dækkende virkemidler. I denne lille erindringsroman om en piges opvækst på Vesterbro i slutningen af 20'rne og 30'rne har hun heldigvis ladet modernisme og symbolik o.s.v. ligge. Enkelt og følsomt, uden mindste hang til sentimentalt føleri - som både stof og afstanden til det ellers ofte har fristet til - fortæller hun om forholdene i et arbejderhjem i nærheden af Enghave Plads. Atmosfære og tid er indfanget på mesterlig vis. Grete Povlsens hidtil mest vellykkede bog.

Read the full assessment