Tilsyneladende et nostalgisk tilbageblik på en ung piges oplevelser på sine bedsteforældres gård. Bedsteforældrene er ved at blive gamle, men har god hjælp af et tilbagestående plejebarn, Markus. Da morfaderen brækker sit ben, beslutter barnebarnet, Karina, at blive på gården og hjælpe dem. Karina har altid været fascineret af Markus, som lever en underdog-tilværelse hos de ellers elskelige bedsteforældre. Langsomt drages hun i hans forestillingsverden og kommer også tættere på hans herkomst. Selv har hun også problemer, men trives godt i sit nye gymnasium, får nye venner osv. På overfladen ser alt ud som det plejer. Bedstemoderen sylter og bager, inviterer til menighedsrådsmøder, og gården forsøger at fortsætte sit dagligliv, selv om bedstefaderen er blevet slået ud. Men der er blevet slået sprækker i harmonien, og tingene udvikler sig thrilleragtigt. Anne Strandvad har et skarpt blik for interaktionen i familien, hun øjner de små nuancer, der fører til katastrofer. Det er rigtig godt. Hun kan minde om Vibeke Grønfeldt men er ikke helt så sort. En anderledes familieroman.