I anledning af forfs 60-årsdag udsender han en postille med 60 prædikener taget fra Den livsild som forbrænder (1979), Dødningehjem - De levendes land (1981), Hvad er et menneske? (1984) og Til glædens Gud (1977). Det er et glædeligt gensyn med de bedste prædikener fra de nævnte samlinger. Prædikenerne stammer tilsyneladende fra omkring 1975 til 1984. Bogen er kronologisk opbygget efter kirkeåret (dog er der to "Kristi fødselsdag" - den ene skulle vel være juledag?). Først følger prædikenteksten, der ikke er taget fra den nye bibel, og dernæst følger selve prædikenerne. Det er en bredt anvendelig og meget læsværdig prædikensamling. De velskrevne og velkomponerede prædikener er præget af forfs store belæsthed. Som andre steder i hans forfatterskab citeres flittigt fra romaner, digte og salmer, ligesom Grundtvig og Kierkegaard konstant er centralt placeret. Det havde været ønskværdigt om de enkelte prædikener havde været dateret, da de nogle gange refererer til "aktuelle" forhold. Titlen er taget fra Grundtvigs store digt: De levendes land.
