Books / nonfiction / litteraturanalyser

Hvor kommer sangene fra? - i Lars Lilholts univers


Description


Forfatterens personlige tolkning af Lars Lilholts sange.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Mar. 2005

By

By

Søren Brunbech

d. 2. Mar. 2005

Lars Lilholt er en sanger der nyder stor folkelig popularitet, men som normalt bliver nedgjort af rockanmeldernes formskærerlaug. Her får han oprejsning af Jakob Wolf, der er lektor i etik og religionsfilosofi på Københavns Universitet. Wolf skriver om sin fascination af Lilholt, og han gennemgår en lang række af hans sangtekster for at indkredse den livsanskuelse eller livsstemning de gemmer. Lilholts sange ligner tekstmæssigt slet ikke de normale popsange. De er nok enkle, men ikke banale, og de rammer dybt ned i den danske folkesjæl. Teksterne er eminent musikalske og handler i grunden om verden som musik og om at være ydmyg over for det der er større end os selv. En musikalsk verdensanskuelse som også Carl Nielsen giver udtryk for i essayet Levende musik. I det hele taget sætter Wolf adskillige gange Lilholt i selskab med danske og udenlandske finkulturelle navne. Bogen har bagest en liste over sangtitler og en diskografi. Det er spændende at følge Jakob Wolfs udforskning af Lilholts univers og hans påvisning af sangteksternes kvaliteter En del fra Lilholts store fanskare skal nok få lyst til at læse med, og hvem ved en dag bliver Lilholts tekster måske også et emne for gymnasie-elevernes danskopgaver?.


Præsteforeningens blad

Årg. 95, nr. 41 (2005)

By

By

Hans Vium Mikkelsen

Årg. 95, nr. 41 (2005)