Hvor som helst er ingen steder

En hurtigt læst og ikke specielt bemærkelsesværdig roman om to teenagere i krise efter forældrenes skilsmisse. Det er en stille, tænksom bog uden ret megen konkret handling, men med mange tanker, samtaler, spekulationer og dagbogsnotater, som alle kredser om de unges søgen efter identitet, deres sorg og ikke mindst deres følelse af skyld. Bjørn og Nina kender ikke hinanden, men det kommer de til i den sommerferie, hvor de for første gang begge skal besøge henholdsvis en fraskilt far og mor, som nu bor sammen. Det bliver en ferie med mugne, sure og øretæveindbydende teenagere, som ikke er indstillet på idyl og feriestemning. De vil have nogen svar, vil de, og de konfronterer hele tiden de voksne og hinanden med deres vrede, og der må en del aggressioner ud, før de unge erkender, at de ikke har nogen andel i skilsmissen, og at deres forældre faktisk elsker dem. Med den erkendelse i bagagen kan de rejse hjem og komme videre. Bogen er troværdigt og følsomt skrevet, men den er så hurtigt overstået, at man ikke kommer helt ind under huden på personerne. De mange detaljerede beskrivelser af deres gøren og laden hindrer også indlevelse. Sart forside som passer til indholdet, som kan læses af piger fra 13 år. Sidst kom Huset i skoven (94/30).

Read the full assessment

Den norske børne- og ungdomsbogsforfatter Hæge Follegg Pedersen har tidligere fået udgivet to bøger på dansk, nemlig Det hvide land i 93 og Huset i skoven i 94, begge med en nærværende problemstilling for målgruppen. Således også med denne udgivelse, hvor temaet er skilsmisse og specielt de nye konstellationer der efterfølgende kan opstå. Bjørn, omkring de 13 år, skal holde ferie hos sin far og dennes nye kæreste Lillian. At Lillians jævnaldrende datter Nina, som bor hos sin far i Danmark, samtidig skal feriere gør ikke situationen lettere. I den noget spændte situation viser det sig dog at være en fordel at have en at dele sine noget forvirrede følelser med. Det er en forholdsvis kort og stille fortalt roman, hvor den fortløbende fortælling, hovedsagligt med Bjørn i hovedrollen, jævnligt brydes af Ninas personlige dagbogsskriveri. Derved opnår forfatteren at tegne et fint og troværdigt billede af de to klemte hovedpersoner. Trods den skiftende fortællesynsvinkel er bogen rimelig let at læse, fra omkring 12 år og opefter, og problemstillingen må jo siges at være aktuel for mange børn, så bogen kan også med en vis berettigelse bruges til fælleslæsning. Et vellykket omslag angiver fint bogens stemning.

Read the full assessment