Books / fiction for children

Hvordan bekæmper man mørke tanker?


Description


Billedbog. Man kan ikke undgå at have mørke tanker engang imellem. Men hvad er det, de mørke tanker gør ved os? Hvordan tackler man dem og bliver glad igen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Dec. 2017

By

By

Marianne Agger

d. 21. Dec. 2017

Mørke tanker dukker op engang imellem, men hvordan bekæmper man dem og bliver glad igen? Det fortæller denne billedbog, der er til børn fra ca. 4 år. Ældre børn og voksne vil også få noget ud af den.

Hvad gør mørke tanker ved os, og hvordan tackler man dem? Gennem forskellige børn forklarer bogens fortæller, at mørke tanker bare er fantasi, og at de altid overdriver. De forsvinder igen, hvis man fx hører musik, leger, dyrker sport, er sammen med venner, ser en sjov film, læser en god bog eller tænker lyse tanker. Hvis man lærer at genkende de mørke tanker, er man forberedt, når de kommer, og så kan man lade være med at give dem magt. Dette er Leblanc og Garrigues femte bog i serien "Hvordan bekæmper man...".

Bogens budskab er vigtigt for alle børn, da ingen kan undgå mørke tanker. Det er godt at vide, at man kan gøre noget ved dem. Ligesom de forrige bøger i serien, er bogen humoristisk og optimistisk trods det lidt alvorlige emne. De sure, mørke tanker er tegnet som små monstre, der ikke er alt for uhyggelige. Teksten er henvendt direkte til læseren, hvilket virker godt og nærværende. Det er ikke en sammenhængende historie, der fortælles, men forskellige situationer, der vises.

Der findes en del bøger om børns følelser, men ikke så mange, der koncentrer sig om de mørke tanker ligesom denne her. Men en anden bog, om at vende negative følelser til positive, er fx Jeg tænker, jeg er!.



Information and editions