Books / fiction for children / gys

Hvordan bekæmper man zombier?


Description


Billedbog. Tag på zombie-jagt med to børn der har helt styr på, hvordan man bekæmper zombier en gang for alle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2015

By

By

Helle Laursen

d. 14. Oct. 2015

Zombierne er alle steder. To modige børn trækker i superheltekapper, og bevæbner sig med blandt andet en magisk kost og en zombikam, som er det helt rigtige udstyr, når man tager på zombiejagt. Billedbog for 5-8 år.

To børn begiver sig ud for at bekæmpe zombier, og de ved lige hvordan man gør. De har udstyret i orden og de ved hvordan zombierne ser ud, også selvom de kan se meget forskellige ud. Der er zombieprinsesser, zombiekaniner, zombiemarsmænd og mange flere. Alle har de et svagt punkt og kan være nemme at narre. Du har, når du har læst denne bog, helt styr på hvordan kan man sende zombierne tilbage, en gang for alle.

Det er en underholdende "håndbog" i at tage livet af zombier. Historien fortælles med sjove og farverige illustrationer, der tager zombie-trenden ned i børnehøjde. Der er rigtig mange detaljer og humor i de flotte dobbelt-opslag. Teksten er kort og forklarer ligefremt hvordan man kan bekæmpe zombierne, dog uden den splatter der ofte er i bøger om zombier. Her er lagt op til det lille gys, hånd i hånd med sjov og humor.

Billedbøger med zombier er en sjældenhed, men du kan også finde det lille gys i Tre grumme gespenster af Paul Maar hvor Konrad bekæmper tre grumme gespenster.



Information and editions