Hvordan fuglene blev venner og andre eventyr om dyr

Jeg er faktisk ret vild med den her bog. Den er dejligt illustreret, den er rigtig lækker at læse op rent sprogligt, og så indeholder den en hel bolchedåse af forskellige dyreeventyr, som Nils Hartmann har skruet sammen efter Kiplings opskrift. Det vil sige forklaringer på, hvorfor haren fx mimrer med næsen, eller hvorfor kaniner har så lange ører. Og hvorfor har kaniner så lige det? Det har de, fordi der engang var en kanin, som var så dum at løbe om kap med en snegl. Eller rettere, han troede, han løb om kap med 1 snegl, men der var i virkeligheden en hel flok snegle, som var placeret med 10 meters mellemrum på ruten, og kaninens ører voksede og voksede undervejs, fordi han havde så travlt med at lytte efter sneglene. Måske en lidt søgt forklaring, men det gør ikke noget, for det er sjovt fundet på. Og det gælder de fleste af historierne, som jeg ville nyde at læse op for børn mellem fem og ni år. Dorte Karrebæk er i sit es med glade og farvestrålende illustrationer af dyr på alle mulige skøre måder. De vrider og slynger sig som smukke ornamenter, men altid humoristisk og med et frækt glimt i øjet. Bogens sidste sider er for den voksne om Hartmanns rejse til Burma og mødet med en gammel Burmakvinde.

Read the full assessment