Måske det nye brede læserhit som fx Drageløberen, men ellers læsere, som holder af tænksomme og anderledes romaner, der nok kræver lidt af sin læser, men som oftest giver tusindfold igen.
Finurlig og gribende debutroman, barsk og eventyrlig, skrevet som bevidsthedsstrømme fra et barn fanget i en verden af krig, hvor netop kun barnets hukommelse og lyst til at huske alt som fortællinger, gør at han måske overlever, også som menneske. "Den mest værdifulde egenskab egenskab er opfindsomhed, den største rigdom er fantasi". Sådan formaner en klog og viis bedstefar, da han giver barnebarnet Aleksandar en tryllehat af karton og en tryllestav skåret netop på bedstefaderens dødsdag. Aleksandar vokser op i Visegrad i Bosnien, men er snart sammen med sin familie på flugt fra borgerkrigens rædsler (1992). En barndomsveninde forsvinder, og brevene til hende, og jagten efter hende, besætter Aleksandar. Men er hun virkelig eller blot et fantasifoster? Til sidst laver Aleksandar symbolsk "Nioghalvfems billeder af det ufærdige", som malede fragmenter af minder og fortællinger. Det er en roman beriget af et barns unikke synsvinkel, og evne til at fortælle om det, der betyder noget, og som vi alle kan og bør spejle os i.
Kan i sit emnevalg, børn fanget i krige fx sammenlignes med Drageløberen, men er helt unik i sit sprog og kan nemt stå alene.
Fremragende roman, gribende, og rent guf, hvis man kan lide en roman, der fornyende litterært kæler for sproget.