Books / nonfiction

Hvordan vi kan samarbejde med englene


Description


Om hvordan man gennem bøn kan få englene til at beskytte, inspirere, helbrede og trøste.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ellen Lind Jensen

2007

Blandt åndeligt søgende er engle et hit i disse år. Nogle mennesker menes endog at være engle, der er inkarneret i menneskeskikkelse (uden at de af den grund behøver at opføre sig som engle!). Det er i dette segment, denne bog vil finde sine læsere.

Forfatteren har skrevet mange bøger, hvoraf en god håndfuld nu er oversat til dansk - alle med åndelige esoteriske emner. I denne bog beskriver hun pragmatisk, hvordan vi mennesker kan samarbejde med englene. Ja, faktisk hvordan vi kan få englene til at udføre en masse ting for os. Hun giver vejledning i, hvordan vi bedst snakker med englene. Ikke fordi man behøver overholde indviklede regler, men fordi effekten bliver meget stærkere, når man fx siger sine bønner (dekreter) højt, er meget specifik med, hvad man vil have, og hvis man henvender sig til de rigtige engle. Englene grupperer sig i 7 grupper anført af hver sin ærkeengel.

Englelitteraturen er ret omfattende. Alle er enige om, at engle er sendebud mellem Gud og mennesker. I den spirituelle afdeling findes englene også beskrevet, men en så håndfast guide i at gøre brug af disse æteriske væsener, er ikke set før.

Englemanual, der viser, hvordan man i praksis samarbejder med englene om stort og småt i dagligdagen. Bogens læsere vil være at finde blandt de mange åndeligt søgende, der befatter sig med engle.