Books / nonfiction

Hvorfor har vi ingen Zlatan i dansk fodbold?


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Dec. 2010

By

By

Henrik H Pedersen

d. 21. Dec. 2010

Især henvendt til ledere og trænere som beskæftiger sig med dansk elitefodbold. Sekundært også interessant for dem som arbejder med integrering af etniske minoritetsgrupper i sportens verden. Kan bruges i opgavesammenhænge i forbindelse med studier om idræt og integration.

Forfatter Martin Treumer Gregersen er cand.pæd. i pædagogisk antropologi. Han er ansat på Institut for Idræt, Københavns Universitet, hvor han p.t. er leder af et projekt om brugen af fodbold som middel til social integration. Bogen er en bearbejdning af forfatterens speciale fra 2009, der bygger på et antropologisk feltstudie. Skåret ind til benet spørger forfatteren bl.a. hvorfor fodbolddanmark endnu ikke fået en topspiller med anden etnisk baggrund på eliteniveau og måske mere præcist, hvordan får man integreret spillere med anden etnisk baggrund i klubberne. Forfatterens tese er bl.a., at den iboende, karakteristiske, danske kultur i klubberne ofte ikke harmonerer med det "skæve" og anderledes, hvilket også kan aflæses på det strategiske niveau på selve fodboldbanen.

Der findes intet lignende litteratur på dansk om emnet.

Spændende emne og med mange interessante pointer. Bogen kan bruges som oplæg til debat i klubberne og deres organisationer og på eliteniveau. Bogens akademiske niveau gør dog, at den især er henvendt til større biblioteker.