Books / nonfiction for children

Hvorfor krænker folk menneskerettighederne?


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Mar. 2004

By

By

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 19. Mar. 2004

I serien Hvorfor? kommer her endnu en udgivelse. Serien henvender sig til børn og unge fra 12 år og tager fat på forskellige problemstillinger som hasardspil, terrorisme, rygning og mobning. Denne udgivelse prøver at belyse, hvorfor folk krænker menneskerettighederne. Bogen er inddelt i forskellige overordnede hovedafsnit, som via citater, eksempler og faktabokse præsenterer de mest basale menneskerettigheder samt diskuterer hvorfor nogle folk krænker disse rettigheder. På alle sider er der et farvefotografi, som passer til teksten og bagerst i bogen findes en litteraturliste, et register og en ordforklaring. Menneskerettigheder er et meget kompliceret og omfattende emne, som det er meget svært at komme hele vejen rundt om på så få sider. Derfor kan denne bog ikke stå alene, men skal suppleres med andre bøger. Bogen giver en kort introduktion til emnet. Den kan bruges som inspirationskilde til yderligere fordybelse og giver mange ideer til forskellige problemstillinger, som læseren kan fordybe sig i. Bogen vil blive læst af politisk engagerede unge og kan anvendes til opgaveskrivning fra 5. klasse.