Books / nonfiction for children

Hvorfor lugter en prut?


Description


Spørgsmål og svar om kroppen og dens funktioner fra TV-programmet Lægens bord, tilegnet spørgelystne børn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Ingrid Martlev

2006

Hver mandag besvarer DR's tv-læge Kristian Berg Sandvej spørgsmål fra seerne - børn og voksne. 65 af disse spørgsmål og svar er samlet i denne bog, som henvender sig til børn og deres "voksne", som også kan blive klogere, hvis de læser med. For at kunne forstå en del af svarene, skal man være en god læser på ca. 10 år, og have en voksen inden for rækkevidde til at forklare det, som man ikke forstår, selv om man kan læse teksten. Spørgsmålene handler om "krop" og "knop", men er præsenteret i tilfældig orden. Jeg har ikke kunnet finde nogen logisk rækkefølge på spørgsmålene - måske er der én? Der sker mange forunderlige ting i vores krop og i vores hoved, som man kan undre sig over, hvorfor sker, og hvordan det foregår. Nogle spørgsmål kan man endnu ikke give et rigtigt svar på, fx hvorfor man hikker og hvorfor man får sidestik, men man har en mulig forklaring. Andre spørgsmål er mere ligetil fx, hvorfor en prut lugter. Det er ikke alle spørgsmål, der er illustreret, men Annemette Bramsen har lavet en humoristisk tegning på hvert opslag. Der er en indholdsfortegnelse, men ikke noget register. For at finde ud af, hvilke spørgsmål der besvares, må man læse hele indholdsfortegnelsen igennem. Der er ingen ordforklaring eller stikordsregister. Bogen har ingen relevans i forbindelse med undervisning. Mange af svarene kan man finde i diverse bøger om kroppen for samme alderstrin.