Books / nonfiction for children / øvelser

Hvorfor skal jeg holde mig i form?


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Aug. 2009

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 3. Aug. 2009

Bogen henvender sig til børn fra 11 år og kan med fordel anvendes i N/T-undervisningen samt til selvlæsning fra 5. klasse.

Bogen tager fat om vigtige, relevante og aktuelle emner for målgruppen - sundhed, kost, motion og bevægelse. Den er overskuelig at læse og kan være et bud på en appetitvækker til emnerne. Teksten henvender sig direkte til læseren i et let, nutidigt sprog. Der er anvendt stor typografi, mange overskrifter og en brødtekst inddelt i korte afsnit. På alle opslag er indsat sjove illustrationer ved teksten. Bogen giver læseren en del informationer om, hvorfor vi skal dyrke motion og hvilke fysiske, psykiske og sociale fordele, vi får til gengæld. Indholdsmæssigt spænder bogen vidt, men med sine 48 sider når den ikke i dybden af emnerne. Den giver ideer til, hvordan man kommer i gang med at dyrke motion, hvad der sker indeni kroppen, og hvad sund og alsidig kost er. Der er mange ideer til lege, øvelser både indendørs og udendørs. Bagerst er forslag til andre materialer og link til emnet. Det er bare om at komme i gang, hvilket også er bogens budskab.

Forlaget udgav tidligere på året Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden?, 2009. Denne bog har tilsvarende layout. God stil = motion + sund mad, 2008, drejer sig om de samme emner, men henvender sig til lidt ældre børn.

Overskuelig bog man kan anvende som indledning til et sundhedsemne. Den henvender sig direkte til læseren, hvilket har en god virkning.