Books / nonfiction for children

Hvorfor skal Luna & Luffe til lægen når de ikke er syge?


Description


Billedbog. Luna og Luffe er 5 år og skal til børneundersøgelse og vaccineres mod stivkrampe hos deres læge. Børnene vil ikke til lægen, men det bliver alligevel en god oplevelse for dem.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2001

By

By

Ingrid Martlev (skole)

d. 15. Nov. 2001

Dette er den første billedbog i en serie om børnene Luna og Luffe og deres slange, Dami. Bogen er beregnet til højtlæsning for førskolebørn fra ca. 3 år. Det er en hverdagshistorie, der handler om de to børns besøg hos lægen, hvor de skal undersøges og vaccineres mod stivkrampe. Det er en brugsbog, der kan forberede børn på lægebesøget. Den slags bøger findes der allerede nogle stykker af. Teksten er kort og letlæst og passer sammen med illustrationerne, der er naive og klichéagtige. De beskriver en enlig mor, der gør sit bedste for at styre de to små, især Luffe, der er lidt af en udfordring. Hos lægen er der plancher på væggen, der meget skematisk viser de indre organer, som lægen undersøger. Billederne giver mulighed for en god dialog mellem formidleren og tilhøreren. Slangen Dami er stort set med på alle billederne, hvor tilhøreren kan prøve at finde den. Bogen er ikke en nødvendig anskaffelse til skolebiblioteket.


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2001

By

By

Birgit Hald

d. 15. Nov. 2001

Titlen og den meget sigende forsidetegning angiver ret præcist hvad denne fagbilledbog for de 3-6-årige handler om. I et pænt layout vil den forberede mindre børn på de almindelige børneundersøgelser hos lægen. Den meget enkle og kortfattede tekst fortæller om den dag Luna og Luffe på 5 år skal til børneundersøgelse og vaccineres mod stivkrampe hos deres praktiserende læge, men de sjove, farvelagte tegninger af Lars Ole Nejstgaard fortæller mindst lige så meget. De udtrykker fint personernes følelser og uddyber lægens forskellige undersøgelser via plakater i konsultationen. Der er flere sjove detaljer i illustrationerne, og børnenes slange Dami er med på alle billederne. Den lever dels sit eget liv, og dels kommenterer dens udtryk hvad der foregår. De meget modvillige børn får (selvfølgelig) en god oplevelse hos den flinke læge og vil straks efter hjemkomsten lege læge og undersøge Dami. Det er forfatterens første bog for børn hvorimod illustratoren tidligere også har tegnet til børnebøger. Bagsideteksten annoncerer flere bøger i serien om Luna og Luffe og deres møde med store og små udfordringer i tilværelsen.