"Hvad der er med til at gøre Hypnotic Eye til sådan en fornøjelse er, at den efterhånden 63-årige Petty og hans kumpaner her i ren essens leverer den attitude og lyd, der i sin tid var med til at skille dem ud fra flokken. Det seje træk i rytmegruppen, det excellente guitarsamspil mellem Petty og Campbell, Benmont Tenchs diskrete, men perfekte hammondorgelfills, det samlede udtryks muskuløst berusende og sært hypnotiserende centrifugale bevægelse og ikke mindst Pettys forrygende, intense og totalt overbevisende vokal på den bedste håndfuld sange fra den kant, siden gud ved hvornår".