Er du til poesi med en stærk fortælling, så læs disse autofiktive digte om en ung mands vej fra Congos ufattelige vold til et Danmark med både idyl og racisme.
Alexandre Nsoni flygtede som barn med sin familie til Danmark fra Den Anden Congokrig, der fandt sted fra 1998-2003, og som menes at have kostet 5,8 mio. mennesker livet. I digtene beretter han om den ekstreme vold, der var i Congo og flygtningelejren i Angola, som stjal barndommen fra ham: "imens jeg løb gennem brændende sand og fugtigt blod / sagde min far at en mand ikke græder". Volden og krigstraumerne følger med til Vrå i Nordjylland: "Jeg mødte min farfar / gennem min fars knytnæver (...) jeg mødte min mormors omsorgssvigt / når jeg kravlede hen til min mor / som en hund efter omsorg / og blev bedt om at vende om". Ud over vold er der druk, utroskab og utryghed i familien. Nsoni fører volden videre ved at slå løs på de skoleelever, der udsætter ham og hans brødre for racisme. Som ung mand kæmper han videre med traumer fra barndommen og ender selv med et misbrug og er sin kæreste utro. Han finder dog trøst i litteraturen.
De fortællende digte med minderne fra barndommen er chokerende og stærkest. Der opereres i felterne ml. bl.a. dreng-mand, hvid-sort, frygt-ro, racisme-hygge.
I digtet "Poesiens dør" nævner Nsoni sine (oplagte!) litterære forbilleder og deres værker: Vita Andersen Tryghedsnarkomaner, Strunge Samlede Strunge og Yahya Hassan Yahya HassanTryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smukSamlede StrungeYahya HassanI digtet "Poesiens dør" nævner Nsoni sine (oplagte!) litterære forbilleder og deres værker: Vita Andersen Tryghedsnarkomaner, Strunge og Yahya Hassan Yahya HassanI digtet "Poesiens dør" nævner Nsoni sine (oplagte!) litterære forbilleder og deres værker: Vita Andersen Tryghedsnarkomaner, Strunge Samlede Strunge og .