Greegaards erindringer fra perioderne som leder af hhv. Det Ny og Det Kgl. (og læretiden hos faderen, der var Folketeatrets direktør) er en læseværdig blanding af kølig diskretion, lynsnareudfald og åbenhjertige »studier« i teatrets og måske særlig direktørjobbets væsen. Uden at være sladdervorn har bogen facetterede og reflekterende portrætter af skuespillere og teaterfolk,nulevende som afdøde, og man får indblik i, hvilket titanisk arbejde en teaterchef må bære som den, der skal kæmpe på alle fronter og samarbejde med vrangvillige politikere, genstridigescenefunktionærorganisationer, og repertoirechefer, der alle hver vil sit. Bogen er skrevet med elegance og fin sans for ironi og civiliseret sarkasme, men har næppe appel til den bredepersonalhistorielæserskare - teaterkærlighed er en god forudsætning ved læsningen. Illustrationerne er få, men velvalgte og flere af dem har man ikke set før. Der slipper desuden et par godekommentarer med i billedteksterne. Bogen er smukt trykt.Man savner navneregister som pendant til indholdsfortegnelsen.