Books / fiction for children

I dag ved jeg ikke, hvem jeg er


Description


Billedbog. Morfar kan ikke længere huske hvor han bor, at han er morfar og har et barnebarn. Når hun kommer på besøg, besøger de alle de steder, han har glemt og får alligevel en hyggelig dag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 2018

By

By

Helle Laursen

d. 18. Jan. 2018

Morfar kan ikke huske noget, han glemmer alting, også at han har et barnebarn. Han kender hende godt, men ved ikke hvem hun er. En historie om at forsvinde for verden set fra et voksenperspektiv fortalt til børn. For 5-8-årige.

Morfar kan ikke huske, hvor han bor, at han har en kat og at pigen der kommer på besøg, er hans barnebarn. Han har glemt, at han er morfar. De to tager hul på dagen, og barnebarnet tager morfar ved hånden og sammen har de en dag, hvor de besøger alt det morfar ikke kan huske. Drivhuset i haven, cyklen og gårsdagens tur i robåden. Indbundet.

"I dag ved jeg ikke hvem jeg er" blev i 2016 nomineret til den svenske Augustpriset, og er en varm og rørende historie. Vi sættes i morfars sted som demensramt, og gennem ham oplever vi at blive forvirrede og kede af det, når vi ikke kan huske. Historien handler også om et klogt og hjælpsomt barnebarn, der ikke er bange for at morfar intet kan huske. Illustrationerne er originale og dekorative og understøtter fint den alvorlige fortælling, om en morfar der glemmer. En bog der lægger op til en snak om demens om at være sammen med bedsteforældre, der er ramt af demens.

Malte har også en bedstefar der glemmer i Min søde, glemsomme bedstefarGlemmer du - og i Glemmer du - af Mette Vedsø, er det Susis farmor, der er dementMalte har også en bedstefar der glemmer i Min søde, glemsomme bedstefar og i af Mette Vedsø, er det Susis farmor, der er dement.



Information and editions