Books / nonfiction

I den anden ende af hundesnoren : en bog om hunde og deres mennesker


Description


Med fokus på både menneskets og dyrets opførsel fortæller hundetræneren og -psykologen hvordan man kan hjælpe hunde til at forstå hvad man mener.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2004

By

By

Knud Weile

d. 11. Mar. 2004

En god bog om hundeforståelse og hundeopdragelse af en amerikansk forfatter, der har forudsætningerne i orden - en akademisk karriere, tv-vært, professionel hundetræner, fåreopdrætter og ejer af en flok dejlige hunde. Med bemærkningen "... jeg er lige så stolt af min evne til at træne en hund som af min doktorgrad ..." slår forfatteren fast, at hun tager arbejdet med hunde alvorligt, og i hendes overbevisende og charmerende beskrivelse af relationerne mellem menneske og hund præsenteres læseren da også for både velfunderet teori og masser af praktisk erfaring. Det er en ordrig bog med mange referencer til den adfærdsteoretiske litteratur, men også en meget personlig bog med mange cases, ofte med forfatterens egne hunde, som man ikke kan undgå at komme til at kende ret godt og holde af. Forfatteren har en enestående evne til at anskue træningssituationerne fra hundens side og til at foreslå træningsmetoder og -idéer, der føles nyskabende og logiske for selv en gammel hundeejer og lektør, der i embeds medfør efterhånden har gennemlæst 50-100 hundebøger. Det er også en forholdsvis krævende bog, der først og fremmest er af interesse for hundetrænere og erfarne hundeejere, der gerne vil have en glad og velfungerende hund.