Books / nonfiction

I den bedste hensigt? : "ondskab" i behandlingssamfundet


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Jan. 2004

By

By

Erik Nicolaisen Høy

d. 7. Jan. 2004

Debatterende antologi (oprindelig norsk) med otte indlæg om hvad den kalder "den lille ondskab". Dvs. det offentliges almindelige og til dels usynlige krænkelse af menneskers værdighed, ofte undskyldt af gode hensigter, fx over for udviklingshæmmede, sygehuspatienter, fanger og børn. Bogen prøver at fremstille emnet generelt, men eksemplerne er mest taget fra konkrete eksempler i starten af forrige århundrede, fx arvehygiejnen og nazismens grusomheder. Formålet er at afsøge det grænseområde, hvor brugen af viden og magt vipper fra omsorg til ondskab. Altså en problematisering af om "ikke-onde" offentligt ansatte godt kan udføre onde handlinger selv i vore dage. Læserne må således især findes i denne gruppe samt deres "ofre". Emnet er tidligere mest behandlet på et mere filosofisk og moralsk plan. Teoretisk er bogens fem forfattere bl.a. inspirerede af Alice Miller, Zygmunt Bauman og socialkonstruktivisterne. Ca. 1/3 af bogen er skrevet af den danske specialpædagog og historiker Birgit Kirkebæk, mens de øvrige bidragydere er nordmænd.