For læsere der interesserer sig for begrebet at rejse, både i tid og sted og den ydre som den indre rejse. Boberg skriver fx om rejsen til Roskilde for at besøge en faster og mødet med en mand med en barsk historie på et værtshus på Vesterbro eller en vandretur i Kashmir, vidt forskellige rejser.
Vi får her fjerde bind i Bobergs samling af rejseminder. De tre andre er Sølvtråden, 1996, America, 1999 og Invitation til at rejse, 2003. Samlingen består af 25 tekster, der bringer os fra Lohals til Lima, Kashmir og Panama og fra ægteskab over utroskab til skilsmisse. Boberg er en stor iagttager og i en slentrende, impressionistisk stil fortæller han rigtig meget om både sig selv og de mennesker, han møder på sin vej. Barndommen får vi også glimt af, både hos ham han troede var hans far, og hos maleren Jørgen Boberg, som han først sent fandt ud af, virkelig var hans far. Den tidlige alkoholdebut og den rastløse trang til at rejse ud, første gang som 17-årig, har præget hans litterære produktion, som han har fået flere priser og legater for.
En anden rejseskribent, Carsten Jensen, er den jeg først kommer til at tænke på, men han skriver lidt mere konkret, både politisk og historisk og lidt mindre personligt. Hos Boberg er det lige så meget indre som ydre rejser, vi er på.
Boberg er helt sin egen og har skabt en særlig form for rejsehistorier. Han kan skrive prosa, der kan læses for det, det er, gode historier, men som også næsten kan læses som rene digte. En sand fornøjelse.