Books / nonfiction

I Dianas haver


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Jan. 1996

By

By

Jens Bråten

d. 24. Jan. 1996

Forfatteren er anerkendt kunstner, illustrator og bidragyder til den danske jagtpresse siden 1979. Hertil kommer at forfatteren er inkarneret jæger. Bogen rummer i 12 afsnit Steen Axel Hansens selvoplevede jagtbeskrivelser fra ind- og udland. Læseren er med på blandt andet vildsvinejagt i Polen, kanin- og hjortejagt i Skotland, støverjagt i Sverige samt på ande-, due-, bekkasin-, og bukkejagt i Danmark. De enkelte jagthistorier er intenst sanset og skrevet i et medrivende sprog. Der er ikke lagt vægt på sensationer og rekorder, men på den "almindelige" jægers oplevelser af jagtglæde og natur. De utroligt flotte tegninger - 39 ialt - i sort/hvid og farver understøtter teksten og giver bogen et næsten fotografisk præg. Bogens tekst er meget lidt præget af "jægerlatin", så den vil med udbytte kunne læses også af folk uden jagtmæssig baggrund. Og så et hjertesuk! Forlaget må til næste udgivelse ansætte en ny korrekturlæser, idet der desværre har indsneget sig alt for mange stavefejl - i en ellers smuk bog.