I digterens hus

Romanen er dels en kunstnerroman til et publikum med interesse for den genre, men også en samtidsroman om 1970'erne og 1980'ernes seksuelle frisind og åbenhed over for stoffer med mere bred anvendelse.

Den hollandske forfatter Jan Brokken, der hermed introduceres på dansk, har baseret sit værk på sit venskab med den russiske mesterpianist Jurij Egorov, der i 1976 flygtede til Vesten, hvor han primært boede i Amsterdam. Han var flygtet, fordi han som homoseksuel stod til straf i hjemlandet. Hans kunstneriske karriere førte ham langt og kunne have ført ham videre, hvis ikke stofmisbrug havde hæmmet hans karriere, og AIDS siden kostede ham livet alt for tidligt. Brokken fører læseren følsomt men uden føleri ind i Egorovs konfliktfyldte sind med spændinger fra det selvudslettende og til det dominerende, og han tegner et portræt af en begavet, ambitiøs kunstner med sin helt egen musikforståelse. Men han mestrer også billedet af de to tiår, bogen dækker, i et frisindet Amsterdam i homoseksuelle kredse med et liberalt forhold til såvel stoffer som partnere. Bogen er en biografisk roman og altså Brokkens værk, men ind imellem står tekster fra Egorovs hånd som yderligere klangbund. Romanen er dybt fascinerende, ja, betagende og meget velskrevet med sans for såvel personportrætter, de store linjer og de vigtige detaljer. Meget fin bog.

Anvendelse som andre gode romaner om kunstnere og bogens periode, kan evt. læses i sammenhæng med Egorovs indspilninger, der stadig genudgives.

Meget fint kunstnerportræt og bred tidsskildring.

Read the full assessment