Et hospice er et hospital for døende. "- ikke kun solstrålehistorier, for sådan er livet ikke". Så sandt, og for sygeplejersker, som møder livet hvor det leves og ikke mindst hvor det rinder ud, er bøger af denne art vigtige. Der er ikke mange af dem, og de, der findes, er nævnt i litteraturlisten. Det er ikke underligt, at denne er blevet til på et kristent grundlag, for netop troen er hvortil mennesker i krise og dem omkring dem vender sig. Forfatteren er sygeplejerske på Sankt Lukas Hospice i Hellerup, hvorfra hendes erfaringer skriver sig. Glæde ved livet og hvad man allerede har modtaget derfra, er ledende for forfatteren: man skal være taknemmelig for hvad man har fået. Inspiration: Bibelens Job. Bogen er ikke missionerende, men viderebringer en række kloge overvejelser og erfaringer, som jeg under alle mennesker i krise at få lov at drage nytte af. Døende er mennesker, som kan lære os, hvordan vi skal leve, hedder det i bogen. Og det er hele tiden i det enkelte menneske, bogen tager sit udgangspunkt, ikke i en teori. Der er mange konkrete historier om mennesker i bogen, og lige så mange filosofiske problemstillinger, alt sammen yderst let tilgængeligt skrevet. En bog for alle.