Books / nonfiction / erindringer

I en kælder sort som kul - : om en depressions rum og ansigter


Description


Forfatteren (f. 1953), der lider af depression, fortæller om sit sygdomsforløb, om at søge hjælp hos en psykolog og om hvordan sygdommen har påvirket ham selv og hans omgivelser.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 2002

By

By

Lis Pedersen

d. 15. Apr. 2002

Jens Chr. Meldgaard, der er forstander på en efterskole, har de sidste år lidt af depressioner, og siden er de ikke forsvundet helt ud af hans liv. Han er stadig nødt til at tage lykkepiller, som ikke giver lykke men derimod så meget ro og balance at han kan klare dagen og vejen. I perioder får han de dybe depressioner, som han beskriver som en tur ned af en trappe til et sort hul, hvorfra det er en kamp at bevæge sig op til lyset igen. I et par år vidste kun hans kone, at han var syg, han blev specialist i at afvise kontakt fra andre mennesker. Så valgte han at fortælle alle om sin sygdom - og det blev positivt modtaget. Der var ingen vrede, forargelse eller andre ubehagelige reaktioner, heller ikke da han i en avis fortalte om sin sygdom, kun positive reaktioner. Meldgaard er kristen, og hans tro har hjulpet ham til at komme op af den dybe kælder og ud blandt mennesker igen. Han giver et par gode råd om, hvordan man bedst kontakter et depressivt menneske. Det er en vedkommende bog for dem, der kommer i kontakt med depressionen. Lykkepillen : en håndsrækning i depressionens mørke, 2002 er en lignende beretning om depressionens følger.


Efterskolen

Årg. 35, nr. 15 (2003)

By

By

Torben Elsig-Pedersen

Årg. 35, nr. 15 (2003)