Books / fiction / roman

I fiskens tegn


Description


En absurd, humoristisk roman om 40-årige Lucy, der forlader sin kæreste og sit liv i Phoenix. På sin hovedløse jagt efter at finde kærligheden igen, får hun sine erotiske længsler opfyldt i mødet med havmanden Theo. For alle, der kan lide at blive fabulerende udfordret på deres kvindesyn.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2022

By

By

Helle Winther Olsen

d. 25. Nov. 2022

En absurd, humoristisk roman om 40-årige Lucy, der forlader sin kæreste og sit liv i Phoenix. På sin hovedløse jagt efter at finde kærligheden igen, får hun sine erotiske længsler opfyldt i mødet med havmanden Theo. For alle, der kan lide at blive fabulerende udfordret på deres kvindesyn.

Lucy er nået til en skillevej. Hun arbejder på 10. år på en afhandling om den græske digter Sappho, har slået op med kæresten Jamie - og hvad så nu? Hun flytter modvilligt til søsteren i Los Angeles og kaster sig hovedkulds ud i jagten på kærligheden og dermed meningen med livet ... eller? En masse dårlig sex og et voksende tomrum er ved at slå hende ud, da hun møder en ægte havmand. Han har tilsyneladende det, hun søger. Broder er amerikansk feministisk forfatter og skribent. Debutromanen her er det første på dansk - i Emma Holtens oversættelse.

Råt for usødet og samtidigt frygtsomt og sårbart er det en roman om, hvad kvinder søger i et kærlighedsforhold. Om hvad det er for et tomrum, man bærer indeni, og hvornår man nogensinde er god nok. De alvorlige sandheder serveres på en virkelig crazy baggrund, hvor terapigruppen for kærlighedsafhængige kvinder udgør et panikagtigt græsk kor. Vandmotivet bæres genialt igennem med referencer til myten om Sappho. Det er en fortælling, der deler vandene med en bizar, smertefuld humor og med sexscener helt uden filter. Men uberørt af læsningen, det er man ikke.

Fanden-i-voldsk og feministisk er også 11%.


litteratursiden.dk

d. 18. Dec. 2022

By

By

Jette Holmgaard Greibe

d. 18. Dec. 2022

Interessant roman om, hvordan ensomhed og depression kan tage magten over os og samtidig sætte os fri. Lucy er deprimeret efter at have brudt med sin kæreste, Jamie, og hun tager derfor imod sin søst...