Endnu en god bog af Lise Helledie. Asger på 7 år har et rigtigt tæt forhold til sin morfar. De er meget sammen, og morfar fortæller nogle gode historier, men nærværet og samværet er det vigtigste, for det giver forældrene ikke i samme grad. Asger oplever meget i sin familie og med sin morfar, og han har ordet i bogen, der er fortalt med hans synsvinkel - eller lillesøsterens. Det kommer der nogle sjove betragtninger ud af, som vil more børn fra 6 år samt både underholde og være tankevækkende for de voksne oplæsere. Bogen er primært en højtlæsningsbog, men også de yngste selvlæsere vil kunne have stor fornøjelse af bogen. Det er ikke sjovt det hele, for bogens emne er børns sorg over at miste f. eks. en af bedsteforældrene, for Asgers morfar dør, og hans verden forandrer sig pludseligt. Bogens sidste halvdel er om, hvordan Asger oplever det hele med død, begravelse og sorg, samt hvordan han kommer videre, og det er morsomt, gribende og flot beskrevet, så alle vil kunne bruge bogen som en forberedelse, til det bliver aktuelt eller som led i familiens egen bearbejdning af sorg - på en god og sjov måde. "Man kan ikke dø uden at leve, og så kan man lige så godt have det sjovt, mens man lever", citerer Asger sin morfar for. De sorte/hvide tegninger i bogen understøtter stemningen i historien fint.