"Bon Iver består primært af den 38-årige singersongwriter og producer Justin Vernon ... På det aktuelle fjerde album i, i omgiver Justin Vernon sig med seks andre musikere. Selv spiller han guitar, bas, synthesizer og synger. Derudover er der bidrag fra blandt andre den engelske sanger James Blake, The National-tvillingerne Aaron og Bryce Dessner og Velvet Negroni, der synger en alternativ form for r&b ... Albummet åbner med et klippeklistret tapet af computerlyde og stemmen fra en af Vernons venner, der afspilles i halv hastighed ... I det hele taget myldrer i, i med digital støj, og hvad der umiddelbart virker som elektroniske restprodukter, som Vernon spreder med løs hånd ud over de 11 numre. Det får albummet til at minde om bandets forrige, 22, A Million. Stilen er en slags folktronica med digressioner ind i både soul og gospel, mens der bliver skruet og trykket på alle knapper, der kan få lyden til at lyde alt andet end ordnet og akustisk".