Birgitte Bartholdy debuterede i 2003 med romanen Med og uden mænd, en roman om problemerne i en familie i opløsning. Denne roman drejer sig også om familien, kærligheden og savnet. Da arkitekten Jakobs kone Marie pludseligt dør af en hjernesvulst, går hans verden under. Han lever i et tomrum, men da han en dag rydder op i hendes papirer, finder han en stak breve fra en fremmed mand, og det vækker ham til live. Hvem var John, og hvad betød han for Marie? Samtidig begynder han at komme sammen med nabokonen, men dette forhold går i stykker. John viser sig at være en privatdetektiv, som den sygelige Marie har sat på opgaven at finde ud af, om Jakob havde andre kvinder. Jakob konfronterer ham, men bliver overbevist om, at John har gjort det i bedste mening for at berolige Marie. I sin lange sørgeperiode tænker Jakob meget tilbage på fortiden, med dens glæder og fortrædeligheder, og i sidste ende finder han og naboen igen sammen. Referatet kan lyde som en ugebladsnovelle, men Birgitte Bartholdy har virkeligt godt greb om sproget, kan ridse situationen præcist op og formår at beskrive menneskene i dette skæbnespil, så de står lyslevende. En smuk roman om tab, fortvivelse og om den altovervældende kærlighed. Flot opfølger til debuten, der var fremragende.