Autentisk psykologisk kærlighedsdrama om forfatteren Victor Hugos datter, der brugte hele sit liv på forgæves at forfølge sin kærlighed. Filmen er naturligvis for Truffaut-fans, men vil også tiltale mange andre.
Isabelle Adjani i sin første store rolle som Victor Hugos yngste datter Adele (1830-1915), der rejste efter sin elskede løjtnant Pinson til Canada og senere Barbados. Adele bliver mere og mere outreret i sin desperation, men hendes mangeårige anstrengelser er nytteløse, og hun bliver endelig sendt hjem til Frankrig, hvor hun tilbringer sine sidste 40 år på en klinik for sindssyge. Filmen slutter med dokumentarklip fra Hugos begravelse. Det er et fint portræt af en kvinde, der elsker for meget, baseret på Adeles dagbøger, velfortalt for et bredt publikum.
Ikke en af Truffauts signifikante nybølgefilm, men måske for en bredere målgruppe. Man kan umiddelbart associere til film som Det flammende bogstav, Dickens- og Austen-filmatiseringer, og med brug af voice-over og historiske filmklip i slutningen er der også et dokumentarisk præg.
Baseret på Victor Hugos datter Adeles liv og dagbøger og med dokumentarklip. Adele brugte sit liv på forgæves at forfølge sin kærlighedsbesættelse, indtil hun blev indlagt på en klinik fro sindssyge, hvor hun endte sine dage. En stærk, velspillet historie om en kvinde, der elskede alt for meget og brød mange grænser i sine ulykkelige bestræbelser. Bred målgruppe, der rækker ud over Truffauts faste, lidt smallere publikum.