I kølvandet

Den norske forfatter fik sit gennembrud med romanen Til Sibirien, som udkom i 1996 og som fuldt fortjent blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. I kølvandet er, synes jeg, knapt så betagende. Naturskildringerne er stadig krystalklare og kompositionen flot, men der er over replikkerne af og til noget lidt bedaget, noget lidt kunstlet. Men det forhindrer ikke, at man betages af en vis rå humor og af et sprog og en iagttagelsesevne, som af og til tager vejret fra læseren. Romanens jegfortæller er forfatter og befinder sig i en krise, efter at hans forældre og to brødre for nogle år siden omkom i en stor skibskatastrofe. Selv driver han om i kølvandet på katastrofen og efter at hans sidste bror har forsøgt at begå selvmord. I flashbacks dukker billeder af familien, specielt faderen, op. Ved romanens slutning ser det ud som om han er kommet ud på den anden side af katastrofen, og omsider kan begynde at leve igen. Jeg synes ikke helt den barske historie forløses eller at læseren kommer tilstrækkeligt ind under huden på bogens personer. Men for tålmodige læsere er der som sagt guldglimt.

Read the full assessment

Katastrofer med død og ødelæggelse til følge medfører ønsket om opklaring og afstraffelse af de skyldige. Men de stiller også krav til de efterladte om at bearbejde deres sorg og følelser i forhold ti...

Read review