Roman fra krigen 1864. Anders indkaldes til hæren og glæder sig til at bekæmpe tyskerne. Da han kommer ud på den yderste skanse og oplever krigens gru, bliver trangen til heltedåd til en kampfor at overleve. Da skansen senere stormes, må danskerne flygte; under dette tilbagetog bliver Anders taget til fange og ført til Tyskland. Han undslipper og flygter op gennem Jylland, hvorefterhan atter slutter sig til hæren på Fyn. Efter våbenhvilen sendes hæren til Sjælland, hvorfra soldaterne hjemsendes som en flok forhutlede og sølle skæbner. Bogen bygger på breve og bøger frakrigen, og romanen er således ramme om disse faglige oplysninger. Der fortælles spændende og interessant om krigen, men personskildringen er noget stiv og unaturlig, og mange steder fungerer bogensnarere som fagbog end som skønlitteratur. Beskrivelsen af de dramatiske begivenheder underbygges af Svend Ossos fine tegninger, der er mørke og dystre, og som minder meget om de træsnit, derkendes fra den tid. Bogen erlet at læse med korte linier, stor linieafstand, delte ord og korte kapitler. Trods indvendinger en ganske anvendelig bog for børn, der har brug for oplysninger omkrigen. Fra ca. 12 år.