Graphic novel møder virkelighedens verden i billedroman for unge fra alderen cirka 13. Velegnet til undervisningsbrug.
Fupz og Bregnhøi er kendt som makkerparret bag utallige billedbøger, men med dette værk har de kastet sig over en noget anden målgruppe, nemlig unge. Emnet er børns hverdag, følelser og tanker, imens de sidder og venter i et af Danmarks mange asylcentre. Hovedpersonen er en dreng på 13 år, der er ved at skrive en hemmelig bog på sit nye sprog, nemlig dansk. Fupz skriver således teksten på lidt gebrokkent dansk, og man får et fint indtryk af en dreng, der prøver rigtigt hårdt på at tilpasse sig sin nye situation. Den subjektive synsvinkel er velvalgt og giver nærvær. Bogen er også en kærlighedshistorie, og således pakkes det sociale budskab ind i en situation, der vil være genkendelig for unge læsere. Bregnhøi har gennemillustreret bogen, der ikke er en decideret tegneserie, men nærmere en billedroman for store børn.
Blandingen af billeder og prosa har vi også set i bl.a. Oscar K's Lejren, men her har vi dog at gøre med en noget mere let tilgængelig bog.
En fin bog om en aktuel problematik, glimrende formidlet til målgruppen. Bregnhøis sort-hvide tegninger passer glimrende til Fupz' bevidst naivistiske tekst. Relevant og vedkommende.