"Californiske Linda Perhacs begik i 1970 albummet "Parallelograms", en psykedelisk folk-perle fuld af elektroniske stemmemanipulationer, men også bare underskønne sange. En plade, der med tiden voksede i anseelse især med flere genudgivelser fra 1998 og frem. I 2013 gav hun koncert i København, og året efter udgav hun sit andet album, "The Soul of All Natural Things", det første i 44 år. Her tre år senere følger hendes tredje album "I'm A Harmony", som undervejs gæstes af mange årtier yngre musikere, især Julia Holter, der samarbejder med Perhacs på fire sange. Det spirituelle er her en form for æteriske olier, og som nogen af jer måske har bemærket, så skal der ikke så meget til før disse er fortryllende, men heller ikke før de giver kvalme ... Når "I'm A Harmony" lykkes, så er det i sange, der lever op til en af sangtitlerne "You Wash My Soul In Sound" og samtidig føles hjemsøgte, altså både lette og tunge. Når det mislykkes, så er det usaltet new age-musik, der nusser digtildu irriteret bliver nødt til at ryste hånden, undskyld, hovedtelefonerne af dig".