"Veninderne, der begyndte at spille sammen som 13-årige, mikser elektropop med artpop-ambitioner og indlagte progrock-stemninger, herunder en forkærlighed for lange, udsyrede sange, der bryder popformatet op ... Når teenageduoen blander poppet lyd med punket etos, flabet henkastethed med total dedikation, og når tilgængeligheden spejles af det fremmedgørende og urovækkende, er den en meget stærk tilføjelse til musikscenen anno 2018. Desværre forhindrer flere sangskrivningsmæssige bagateller og en problematisk sekvensering 'I'm All Ears' fra at være et definerende storværk".