Books / fiction / digte

I mørket hviler lyset


Description


Digte. I haikustil gennemspilles årstidernes skiften, naturens opvågnen og plante- og dyrelivets forårskådhed, der afløses af sommerens mæthed og venten på efterårets komme.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Feb. 2012

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 13. Feb. 2012

Lettilgængelig samling af haiku-digte, der kan læses af alle lyrikinteresserede.

Rækken af udgivelser med digte i haiku-stil er bemærkelsesværdig lang i disse år, hvor denne digtstil har en særlig interesse og tiltrækning. Kan det mon skyldes haiku-stilens stramme formelle krav? Bagerst i sin nye bog forklarer Ann Mari Urwald, at haikuformen stammer fra Japan, og at den består af 17 stavelser, som igen fordeles på tre linjer med henholdsvis fem-syv-fem stavelser. Urwalds digte er en vandring gennem årstiderne, og den første del af hendes bog kan karakteriseres sådan: "Havens fuglesang / en forventningens glæde / forårsforplantning". Ja, den formelle form er nok overholdt, men ellers er der ikke megen poesi i undertegnedes haiku-forsøg! Det er der til gengæld i flere af Urwalds fine stemningsbilleder, især de der spiller på sneens og frostens spejlbilleder. Forårets og sommerens erotik gennemspilles, og efterårets afsked forberedes, og Urwald illustrerer den lille, fine bog med egne tuschvignetter.

Ann Mari Urwald udgav flere digte tilbage i 1970'erne, men den lyrik er der nok ingen, der kender i dag, hvor Urwald nok er mest kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Sammenlignet med en række af de andre haiku-samlinger, der er udgivet de seneste år, må Urwalds fremhæves for flere vellykkede poetiske billeder i den svære digtform.

Mangler biblioteket nye haiku-digte, kan Urwalds lille samling fint overvejes anskaffet.