I morgen er det for sent

Dette er forfatterens anden roman efter Altid frejdig, 1991. Arne Ziebell Olsen er socialrådgiver, og at han har kendskab til de sociale forhold i Danmark smitter af i denne roman, som er skrevet i en soical-realistisk stil, med meget præcise observationer og gengivelser af hverdagslivet. Romanen foregår på Nørrebro i 1993, Karin og Poul er gift med hinanden, og de har børnene Britt og Carsten. Poul bliver alvorligt syg, hans nyrer svigter, Karin bliver arbejdsløs, Britt har en kæreste Kazem, hvis familie ikke vil anerkende Britt og Carsten kommer ud i kriminalitet, så familien er hårdt ramt. Vi følger familien fra Pouls sygdom bliver konstateret til hans begravelse, og følger også Karins kamp for at holde sammen på det hele, og det lykkes p.g.a. familiens stærke og varme sammenhold på trods af manglende forståelse fra sagsbehandlere. Jeg blev ikke rigtigt fanget af historien, hvilket blandt andet skyldes den meget kliniske gengivelse af sygdomsforløbet, det virker som om forfatteren vil have det hele med, så det bliver ikke til litteratur, men mere en form for dokumentarisme.

Read the full assessment