Books / nonfiction for children

I skyttegravene under første verdenskrig


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Hans Radsted

2007

Første udgivelse i en ny serie Ved fronten. Forlægget er engelsk og teksten er glimrende oversat af Ole Steen Hansen. Bogen bruger 40 sider på at give et rids af hele krigens forløb, så læseren opnår ikke et dybtgående kendskab til begivenhederne, men et udmærket overblik. Teksten kan læses med udbytte fra ca. 14 år og bogen kan bruges i historie, til opgaveskrivning og som selvstændig læsning for den interesserede. Siderne er bygget op med korte afsnit med gode overskrifter og støttet af fotos og kort. De har en bred, farvet margin, hvor farven markerer bogens hovedafsnit, og her findes også bokse med uddybende oplysninger. Teksten bruger ofte enkelte soldaters oplevelser som udgangspunkt for mere generelle oplysninger. Sidst i bogen er en god tidslinje, litteraturliste, oversigt over hjemmesider og en ordliste. Litteraturlisten er et godt vidnesbyrd om, at der er udgivet rigtig mange bøger til målgruppen om emnet i de sidste år, eksempelvis Stewart Ross' Første verdenskrig fra 2005, Ole Steen Hansens Krigen i skyttegravene fra 2000 og Dennis Hamleys Den første verdenskrig fra 2002. Emnet er altså godt dækket, men denne titel hævder sig fint i selskabet.



Information and editions