Det kunne være et vedkommende nutidigt generationsportræt af unge kvinder i 20'erne og deres liv med uddannelse, veninder, kærester og caféliv i København i sidste halvdel af 1990'erne. Men romanen forbliver på det underholdende plan og føjer ikke meget nyt til dette efterhånden så velkendte kvindeunivers, som fx E. Egholm, L. Garbers og T. Gregorius også har skrevet om. Den idealistiske Sanne, som læser spansk og arbejder i Miljøshoppen, har overtaget sin mosters lidt for dyre lejlighed og pludselig bor den ambitiøse Mimi, som læser jura og bliver alenemor, og den kunstneriske Maria, som forelsker sig i sin kvindelige lærer, der også. Mænd og kærestesorger er et tilbagevendende samtaleemne, og der bliver brugt megen tid på tankespind og forestillinger om den eneste ene. Romanen fungerer bedst, når den skildrer relationerne mellem de tre kvinder og deres forskellige reaktioner på at tackle livets uforudsigeligheder, men ingen af personerne træder rigtigt i karakter. Der er et vist drive i handlingen og et let, friskt og nutidigt sprog gør at mange unge voksne kvinder vil føle sig godt tilpas i Sannes, Mimis og Marias selskab.