Baggrunden for HCA's rejse til Sverige i 1849 var anderledes end for hans mange andre rejser. Han tog til det gamle fjendeland Sverige mere af nød end af lyst. Danmark var i krig med det Tyskland, hvor Andersen nød stor popularitet, og Sverigesrejsen opfattede han i første omgang selv som et surrogat for den store rejse til Grækenland og Tyrkiet, som han havde meget mere lyst til, men som det kneb med at rejse de fornødne midler til. Selve rejsen forløb ellers med succes med flere spændende naturoplevelser, møder, samtaler og hyldestarrangementer. Men Andersen blev pga. sin nedtrykthed i perioden, der fulgte også efter hjemkomsten, ved med at skrive om på rejsebogen, indtil den endelig udkom i 1851. HCA indleder i lyrisk romantisk stil med at sætte sig selv op ved at prise det svenske forår med ranke bøgeskove og ved at give fuglene stemmer og dermed stemme sine egne forventninger. Angsten lurer dog under færden rundt, men det livsbekræftende manes frem og iblandes digte og eventyr. Bogen udgives i lighed med de tidl. HCA-bøger i DSL's klassikerserie op mod jubilæumsåret med vidende kommentarer af tidl. professor ved SDU Mogens Brøndsted. Sidste selvstændige udgave udkom i 1962 med kommentarer af Henning Fonsmark.