Der samler sig en spændende mosaik om Thilde i fortsættelsen af Englekraft (2000), nogle brikker er de samme, nogle under forandring, nye er kommet til. Thilde i et spændingsfelt mellem fortid og nutid, en bagage fyldt med problemer, nu i gang med sit store projekt: stoffri, arbejde, sangundervisning. Camilla, veninden fra Hellerup, med facaden fuld af chancer, er i krise, Thildes krammekæreste Max er retarderet efter overfaldet, som Englekraft sluttede med, og Thilde fræser rundt for at bistå her og der og er ved at miste mod og kræfter. Men på forunderlig vis henter hun inspiration, vilje og energi i sangen og musikken, samt i de spor, hendes elskede moster efterlod. Bogen vibrerer ofte på kanten af kaos, mellem barsk realisme og blid poesi, og det er en udsøgt sproglig udfordring og oplevelse at følge Thildes version, der i en slangpræget, kort og præcis form tolker de store følelser, den gode vilje, usikkerhed, oprør og betagelse. Det er en fordel at have læst bd. 1, men bd. 2 samler op og er lidt lettere at overskue. En markant ungdomsroman til de ældste elever.