Books / fiction for children

Ib tager den skarpe sav


Description


Billedbog. Ib, den lille hvide hund, henter den skarpe sav og forbindingskassen. Ib vil fælde træet, fordi hans bold er oppe i træet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2016

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 21. Oct. 2016

Endnu en kvadratisk billedbog om den lille hvide hund Ib, der her vil fælde et træ, og det gør solsorten ked af det. For børn på 3-5 år.

Hunden Ib henter en sav i værkstedet. Forbindingskassen tager Ib også med, for saven er skarp. Ibs bold er oppe i træet, og Ib vil fælde træet for at få bolden ned igen. Solsorten ser på det, og siger til Ib; "Jeg er ked af, hvis du fælder træet". Ib saver i træet, og solsorten fælder en tåre, og fløjter sørgeligt. Solsorten hjælper Ib, og Ib stopper savearbejdet, men træet græder stadig, siger solsorten.

En pudsig og rørende historie om problemløsning og empati fortalt i enkle billeder og minimal tekst. Billederne er udtryksfulde og benytter nogle af virkemidlerne fx fra tegneserier i et par talebobler og billedforløbet i fortællingen. Der er virkelig noget at tale om og forholde sig til i dialog med børn.

Bogen er i samme stil som især de seneste bøger om den lille hund Ib, og disse bøger om Ib ligner ikke rigtigt andre bøger, hverken i stil, tilgang eller humor.